Historie
Schouw & Co.'s 125 årige historie fra 1878 til 2003 er beskrevet i jubilæumsbogen 'resultater skabes gennem mennesker'. Interessererede kan rekvirere et eksemplar af bogen ved henvendelse på schouw@schouw.dk eller telefon 86 11 22 22 eller hente den i pdf-format via denne side.

1878 Victor Schouw
Grundlæggeren af Aktieselskabet Schouw & Co., Victor Schouw, tilbragte sine lærlingeår på Drewsens Papirfabrik "Strandmøllen" ved Skodsborg, og efter en årrække med ansættelse i forskellige handelsselskaber startede han den 10. januar 1878 egen virksomhed i et par lejede smårum i baggården til ejendommen Nordvestvej 14 på Nørrebro i København.
Starten var yderst beskeden, og af fremmed arbejdskraft var der kun nogle få unge piger, der sad og klistrede papirposer i hånden. Maskinel posefabrikation var på daværende tidspunkt endnu ikke kendt herhjemme.
Virksomheden voksede støt og kom efterhånden til at omfatte flere papir- og emballageaktiviteter. Victor Schouw havde ingen livsarvinger, og han fik derfor virksomheden omdannet til et aktieselskab i 1911.

1930 Jyllands Papir-Værk A/S
I 1930 overtog Schouw & Co. Jyllands Papir-Værk A/S i Århus. I årene herefter var fabrikation af papirposer stadig virksomhedens vigtigste aktivitet, men senere kom vokspapir til rugbrød og andre typer emballage af karton og papir til at udgøre en voksende del af produktionen. Jyllands Papir-Værk var blandt de allerførste herhjemme, der optog den maskinelle fremstilling af karton og papemballager i farvestrålende offsettryk, og med årene blev alle aktiviteterne koncentreret i Århus.

1956 Pure-Pak
I 1956 opnår Jyllands Papir-Værk, som den første virksomhed i Europa, licens til at producere de amerikanske Pure-Pak kartoner. Kartonerne til mælk, som på dette tidspunkt er ukendte på det danske marked, afsættes via Tyrstrup Mejeri til de amerikanske tropper i Tyskland. Fremstillingen af kartoner sker på traditionelle tryk- og stansemaskiner. I 1967 indføres Pure-Pak kartoner som mælkeemballage i Danmark, og Jyllands Papir-Værk opfører en ny fabrik i Lystrup uden for Århus, med specialmaskiner til produktion af Pure-Pak kartoner. I 1973 flyttes også administrationen og den resterende del af produktionen fra Århus til Lystrup.

1986 SCHOUW Packing A/S
I 1986 ændrer Jyllands Papir-Værk navn til SCHOUW Packing A/S. Produktionen baseres nu udelukkende på Pure-Pak kartoner, og den resterende emballageproduktion frasælges. I 1988 sælges 50% af aktierne i SCHOUW Packing til det norske Elopak a.s., som i mellemtiden har erhvervet rettighederne til Pure-Pak konceptet på verdensplan.

1988 A/S P. Grene

1989 Schulstad Gruppen A/S
I 1989 erhverver Schouw & Co. de første aktier i Schulstad Gruppen A/S, og i de følgende år udvides ejerandelen gradvist. I 1999 skifter Schulstad Gruppen navn til Schulstad A/S, og ved udgangen af 2001 var ejerandelen 37,3%. I marts 2002 erhvervede Schouw & Co. yderligere 24,4% af aktierne i Schulstad og opnåede derved en samlet ejerandel på 61,7%. Ved indgangen til 2003 blev alle aktiviteterne i Schulstad afhændet til svenske Cerealia.
1994 Micon A/S
I 1994 erhverver Schouw & Co. 25% af aktierne i Micon A/S. Erhvervelsen sker i forlængelse af, at Micons grundlægger trækker sig tilbage, og i de følgende år øges ejerandelen. I 1997 fusioneres Micon A/S med det børsnoterede Nordtank Energy Group A/S til virksomheden NEG Micon A/S, hvor Schouw & Co. stadig er den største aktionær.
I 2004 sammenlægges NEG Micon A/S med Vestas Wind Systems A/S. Schouw & Co. har herefter en aktiepost i Vestas Windsystems A/S.

1999 Martin Gruppen A/S
I maj 1999 erhverver Schouw & Co. aktiemajoriteten i Martin Gruppen A/S fra selskabets store aktionærer. I den efterfølgende periode øges ejerandelen yderligere, og ved udgangen af 2000 udgjorde ejerandelen 69,2%. I marts 2001 afgav Schouw & Co. købstilbud til alle aktionærerne i Martin Gruppen med henblik på at opnå fuldt ejerskab, hvilket blev opnået i juli 2001.

2000 Udviklingsparken A/S
I juni 2000 deltog Schouw & Co. i etableringen af Udviklingsparken A/S i Aarhus med en ejerandel på 25%.
2001 INCUBA A/S
I februar 2001 blev engagementet i det østjyske iværksættermiljø yderligere styrket med etableringen af udviklings- og ventureselskabet INCUBA A/S, hvor Schouw & Co. aktuelt ejer 49%. I 2002 deltog INCUBA A/S i etableringen af ventureselskabet INBUCA Venture I K/S, ligesom selskabet overtog det fulde ejerskab af Udviklingsparken A/S, der i dag har skiftet navn til IT-Huset Katrinebjerg A/S.
2001 Dansk Biogas A/S
I februar 2001 indgik Schouw & Co. aftale om nytegning af aktier i Dansk Biogas. Da tegningen i årets løb blev fuldt gennemført, opnåede Schouw & Co. en ejerandel på 50%. I 2004 købte Schouw & Co. de resterende aktier i Dansk Biogas A/S, hvorefter alle aktiviteter blev overdraget til Xergi A/S, hvor Schouw & Co. ejer 50 %.

2001 Elopak AB
I marts 2001 erhvervede Schouw & Co. 50% af aktierne i det svenske Elopak AB. Erhvervelsen skete som en naturlig konsekvens af det stigende behov for koordinering af emballageaktiviteterne på tværs af landegrænserne. I konsekvens af overtagelsen skiftede Schouw Packing A/S den 1. oktober 2002 navn til Elopak Denmark A/S.

2002 Fibertex A/S
I marts 2002 erhvervede Schouw & Co. hele aktiekapitalen i Fibertex A/S, med den hensigt at støtte fortsættelsen af virksomhedens vækststrategi.

2004 Xergi A/S
I 2004 indgik Schouw & Co. i et fællesejet selskabet med DalgasGruppen, hvor begge parter indskød driftsaktiviteter og ny kapital, således at hver part ejer 50% af aktierne i selskabet. Selskabets aktivitet er etablering af Biogas-anlæg m.v.

2005 BioMar Holding A/S
I 2005 købte Schouw & Co. 68,82% af det børsnoterede selskab BioMar Holding A/S af Norsk Hydro. Det er Schouw & Co. største enkeltinvestering nogensinde, og investeringen forventes at løfte omsætning og indtjening betydeligt. Biomar producerer fiskefoder til opdræt.
2006 Frasalg af emballageaktiviteterne
fra 320 mio. kr. i 1988 til knap 7,4 mia. kr. i 2006.
Administrerende direktører
| 1878 – 1911 | Fabrikant Victor Schouw |
| 1911 – 1927 | Direktør Hans Hornsyld |
| 1927 – 1961 | Direktør Svend Hornsyld |
| 1961 – 1971 | Direktør Johs. Bitsch-Larsen |
| 1971 – 1985 | Direktør Erik Jørgen Jensen og Direktør A. Osterland |
| 1985 - 2000 | Direktør Erling Lindahl |
| 2000 - | Direktør Jens Bjerg Sørensen |
Bestyrelsesformænd
| 1911 – 1916 | Fabrikant Victor Schouw |
| 1916 – 1943 | Ingeniør Eigil Neergaard |
| 1943 – 1952 | Overretssagfører Alb. Helweg-Larsen |
| 1952 – 1961 | Direktør Svend Hornsyld |
| 1961 – 1977 | Advokat J. Helweg-Larsen |
| 1977 – 1982 | Direktør Børge Ries |
| 1982 – 1990 | Konsul T. Bjerglund Andersen |
| 1990 - | Advokat Jørn Ankær Thomsen |






